Når cirkulær økonomi er skrald

Når cirkulær økonomi er skrald

"Den enes affald, den andens guld". Nu kan din virksomhed spinne guld på jeres eget papiraffald - til glæde for vores miljø og dine kolleger.

Af Jonas Thorup Langelund, skraldemand hos Papirværk, www.papirvaerk.dk


Print og smid ud-kulturen er ikke holdbar, og det kræver nye løsninger, når virksomheder og organisationer skal sikre en bæredygtig fremtid. Vi skal ikke stoppe festen, men ændre temaet til et ansvarligt forbrug og produktion: Hvordan fremstiller vi vores produkter, og hvordan agerer vi som ansvarlige virksomheder og organisationer?

En cirkulær fremtid

Når vi fremstiller nye produkter af genanvendt papiraffald i stedet for jomfruelige råmaterialer, forbruges der mindre energi, vand, kemikalier og cellulosefibre (træfibre). Kortene herunder er leveret til et udpluk af vores kunder, som alle er produceret 1:1 af den enkelte virksomheds eget papiraffald. 0% tilsat cellulose.

Der er et kæmpemæssigt ressourcespild og uanede af potentialer for at puste nyt liv i kasserede ressourcer. Heldigvis bliver meget papiraffald i dag genanvendt, men transport, indsamling, sortering og industriel genanvendelse kræver oftest mange ressourcer og sætter et solidt aftryk på vores miljø. Hvorfor? Fordi langt de fleste papirprodukter i dag bliver produceret i udlandet. 

Papir indsamles og sorteres i dag på danske genanvendelsesanlæg, som afsætter det til fabrikker - oftest i udlandet - som producerer nyt papir og sælger det tilbage til detailhandlen og industrien*, fx i Danmark. Udover jern, metal og pap er papiraffald den ressource, vi eksporterer mest af til udlandet*.

Fra papiraffald til kærlige hilsner

Vi kommer med vores bud på, hvordan vi sikrer 1:1 genanvendelse af din virksomheds papiraffald - til glæde for virksomheden, dine kolleger og miljøet.

Vores løsning til at genanvende virksomhedens papiraffald sikrer en højere grad af ressourceudnyttelse og -effektivitet, reducerer mængden af papiraffald og cirkulerer virksomhedens forretning ind i FN's 12. verdensmål.

Hvert kort er håndlavet og unikt produceret og bærer alle præg af virksomhedens eget papiraffald. 

Kortene gives til medarbejdere i løbet af året og i forbindelse med højtider. For at reducere CO2-udslip og skabe unikke kort håndlaver vi produkterne og tilsætter 0% cellulose og 0% kemikalier eller lim. 

En virksomhedsaftale er inddelt i tre steps:

  • Step 1: Opsætning af papirspande
  • Step 2: Indsamling af papiraffald
  • Step 3: Håndlavet produktion

 

Step 1: Opsætning af papirspande

Vi opsætter vores papirspande hos den enkelte virksomhed, når et samarbejde er indgået. Oftest står papirspandene placeret på kontoret, i møde- eller printerrum, hvor der oftest kasseres store mængder af papiraffald.


Step 2: Indsamling af papiraffald

Afhængigt af virksomhedens størrelse - og papirforbrug - tager det oftest 2-4 uger, inden vores 80 liters papirspand bugner af kasserede arbejdsdokumenter, notespapir, rapporter, post it-sedler og meget mere. Når papirspandene har den rette mængde af papiraffald, indsamler vi det hos jer og tager papiraffaldet med til vores værksted. Herfra begynder det store sorterings- og kvalitetssikringsarbejde.

Nedenstående er eksempler på papiraffald, vi har indsamlet hos nuværende kunder.

 Heldigvis gør mange virksomheder og organisationer en kæmpe indsats for at skåne miljøet for unødvendig forurening, ressourcer og spild. Papir er et vigtigt arbejdsredskab, og i tilfældet herunder ser du, hvordan flotte - men dog kasserede - kommunikationsmaterialer fra Luminis (lysshow), Egeskov Julemarked, Egeskov Halloween og sommerkoncert med Bryan Rice helt naturligt bliver kasseret, når de har tjent deres formål. Eksemplet her er fra Egeskov, som desuden gør en kæmpe indsats for at sortere sit affald og reducere papiraffald og -spild.


3. Håndlavet produktion

Når papiraffaldet er landet på vores værksted, sorterer, kvalitetssikrer og producerer vi kort til den enkelte virksomhed - af virksomhedens eget papiraffald. Vores teknik gør kortene glatte på den ene side og giver dem et rustikt og håndlavet look på den anden side. For at skabe unikke produkter og reducere vores CO2-udslip håndstempler kundens kort med træ-symbol og virksomhedslogo i bunden. Desuden ønsker mange virksomheder en printet standardtekst på, så de kan tilsende kortene til et større antal af kolleger i forbindelse med jul og andre højtider.

Tak, fordi du læste med

jonas@papirvaerk.dk
www.papirvaerk.dk

 

* Miljøstyrelsen:
https://genanvend.mst.dk/tema/papir/

* Grønt Nationalregnskab for Danmark: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=27467&sid=gnatdk