Egetræet m. hank - 3 stk (4x9 cm)

Regular price 49,00 kr
/
Tax included. Shipping calculated at checkout.

Mål: 4 x 9 cm

Egetræet er et lille, fint til og fra-kort, som i løbet af året bliver delt i hele Danmark blandt familie, venner og kolleger. Korter er skabt 100% af papiraffald, indsamlet fra skoler, børnehaver og virksomheder i Danmark.

100% papiraffald

  • skabt af 100% papiraffald
  • 0% tilsat lim, kemikalier eller cellulose (træfiber)
  • 0 fældede træer

Restsnor fra Y-stolen af Hans J. Wegner

Den brune, eksklusive hank er skabt af restsnor fra Y-stol af Hans J. Wegner, som bliver produceret i Gelsted på Fyn af Carl Hansen & Søn. I stedet for at kassere restsnoren modtager vi det elegante restmateriale og giver det nyt liv til dine til og fra-kort.

Kortet kan du dele med dem, du holder af, og samtidig være med til at passe på vores jord. For at skabe produktet har vi ikke fældet ét eneste træ, men genanvendt papiraffald 1:1. Ved håndkraft, 12-tons pres, tre dages tørring og grøn kærlighed har vi skabt det unikke kort. Vi har tilsat 0% lim, 0% kemikalier og 0% cellulosefibre (træfibre) for at producere til og fra-kortet.

I partnerskab med Plant et Træ

Papirværk er i partnerskab med Plant et Træ, som sammen med børn – og på tværs af generationer og kulturer – er med til at plante flere træer i den danske jord. For hver 50 solgte produkter donerer vi 0,50 kr. til Plant et Træ, som sikrer flere træer i den danske jord.

Om egetræet

I Danmark har vi to slags egetræer: Stilkeg og vintereg, som af udseende minder meget om hinanden. Det bredtfavnende træ kan blive op til 500 år gammelt, men bliver som regel fældet i de danske skove på sin 150 års fødselsdag. Vidste du forresten, at 7% af det danske skovareal i Danmark er dækket af eg?

Som andre løvtræer påvirker dets levested formen på træet. Står det smukke træ tæt blandt andre træer i skoven, får det en ret stamme med en krone højt i sky. Står det alene, fx på en mark, kan det brede sin store trækrone ud på et stort areal.

Vi skal passe på vores eg, for hele 800 insektarter er knyttet til egetræet som levested, og vi har allerede været ved at udrydde egetræet tilbage i 1800-tallet. Dengang fældede man 2000 egetræer til at bygge ét eneste krigsskib. Pludselig var der mange krigsskibe i Danmark, men knapt så mange egetræer tilbage. Heldigvis valgte man kærlighed til skoven over krig, og egetræet fik igen lov til at brede sine rødder ud i hele Danmark.