I OB's fanshop kan du fra på søndag købe bæredygtige kort, produceret 100% af papiraffald fra Ådalen og Nature Energy Park. I samarbejde med Odense Boldklub lancerer vi det unikke OB-kort.
Se video om samarbejdet her: Papirværk
Vi vil sammen skabe et grønnere OB ved at genanvende papiraffaldet fra Ådalen og Nature Energy Park til glæde for OB's fans og til glæde for miljøet. Papiraffaldet i Ådalen og på Nature Energy Park samles ind i papirspande, hvorefter papiret genanvendes til at producere unikke OB-kort, du kan bruge, når du skal sende en kærlig hilsen.
Kortene består af 100% genanvendt papiraffald fra klubben, og vi vil med et lokalt samarbejde bidrage til, at OB bliver en grønnere klub og støtte op om FN's verdensmål 12, der handler om ansvarligt forbrug og produktion.
Du kan købe dit OB-kort i fanshoppen på Nature Energy Park, som er åben på kampdage. Dermed kan du allerede på søndag, når OB møder Lyngby Boldklub på hjemmebane få fingrene i dit helt unikke OB-kort.