Vi bekæmper papirspild og inspirerer virksomheder og forbrugere til en grønnere fremtid.

Om os

Teamet bag Papirværk har givet den fuld skrald,
siden idéen opstod i et printerrum i 2020.

I et tidligere job oplevede Jonas de store mængder af papiraffald, som dagligt blev kasseret. Først var det en undren og senere en frustration, som han blev nødt til at handle på.

Papir er lavet af træer, så ved at genanvende papiraffald, kan vi sammen bevare flere af jordens skovområder og fastholde en værdifuld ressource.

De første fire måneder gik med test og udvikling i køkkenet, hvor motivationen for at udbrede konceptet og visionen kun blev stærkere med tiden. Konceptet er fortsat det samme, og i dag omdanner vi tonsvis af papiraffald til nyt liv.

Ansvarlig produktion

Ansvarlig produktion og cirkularitet er helt naturlige byggesten i vores koncept. Vi er født cirkulære og vil i al vores eksistens skabe produkter, koncepter og samarbejder med øje for skov, natur og mennesker.

Papiraffaldet afhenter vi fra virksomheder i Danmark og fra vores værksted omdanner det til ny værdi, som skal inspirere forbrugere og virksomheder til en grønnere fremtid.

Alle produkter er håndlavede og for at give papiraffald nyt liv har vi hverken tilsat lim, kemikalier eller cellulosefibre (træfibre). På den måde skaber vi produkter af 100% papiraffald og med omtanke for miljøet.

For at undgå masseproduktion printer vi desuden først dit produkt, når bestillingen er gennemført.

Skal vi indsamle jeres papiraffald?

Når I genanvender jeres papiraffald hos os, sparer I jorden for unødvendig transport og CO2-udslip, og styrker samtidig jeres grønne profil.

Læs mere