Papirværk er en dansk, cirkulær papirfabrik.

Vi indsamler papiraffald fra skoler og virksomheder i Danmark og omdanner det til nye produkter med liv, tekstur og mening.

Vores unikke produkter er skabt i Danmark af 100% genanvendt papiraffald uden tilsat lim, kemikalier eller træfibre.

Vi samarbejder med skoler og virksomheder i hele landet og afhenter deres papiraffald som en fast del af vores cirkulære ordning.

Vi gør os umage. Vi mener, at både mennesker og materialer fortjener en ny chance. Derfor arbejder vi tæt sammen med mennesker, der på forskellig vis har haft brug for en anden vej ind på arbejdsmarkedet - og med materialer, som ellers var endt som affald.

Hos Papirværk bliver papiraffald til nye produkter, og hænderne er en vigtig del af processen. Det er langsommere. Det kræver mere tålmodighed. Men det giver også mere mening.

Dansk håndværk

Hos Papirværk brænder vi for det danske håndværk.

Alle vores produkter er håndlavede i Danmark og fremstillet gennem en nænsom og omhyggelig produktionsproces. Måske har du selv prøvet at lave papir og kender til det håndværksmæssige arbejde, det kræver at omdanne papir til pulp, presse og tørre de færdige ark og efterfølgende bearbejde dem.

Vores ønske er, at du mærker og fornemmer den kærlighed, vi lægger i vores produktion.

Fra papiraffald til nyt liv

Vi samarbejder med skoler og virksomheder i hele Danmark og lader deres papiraffald indgå i et dansk, cirkulært kredsløb. Det mener vi giver god mening.