”Vi har et særligt ansvar som skole”
Rathlouskolen i Odder ville gerne håndtere deres store forbrug af papir mere ansvarligt og cirkulært. Derfor lå samarbejdet med Papirværk lige til højrebenet, da de skulle tænke nyt.
Læs her interviewet med skoleleder Dorte Halberg, om hvilke overvejelser hun gjorde sig om samarbejdet og konceptet.
Hvorfor indgik I et samarbejde med Papirværk?
”Vi indgik et samarbejde med Papirværk, fordi vi som skole rigtigt gerne vil have fokus på et mere bæredygtigt forbrug. Papir er en af de ting vi bruger rigtigt meget af i vores dagligdag og det er godt at vide, at vores papiraffald bliver genanvendt lokalt i Danmark og bliver en del af et cirkulært system, hvor vi selv kan gøre brug af det på forskellig vis igen. Som skole føler vi, at vi har et særligt ansvar fordi vi også samtidig lære vores elever om bæredygtighed og genanvendelse”.

Papirværk Partner konceptet har fanget mange skoler og uddannelsessituationers interesse, da det kan bruges som indgangsvinklen til at arbejde konkret med grøn omstilling for både elever og skole. Implementering og aktivering af konceptet kan ske i øjenhøjde og er et nemt og håndgribeligt tiltag til at tænke ansvarligt og samtidig skabe et bæredygtigt skoleliv.
Hvad fangede især din interesse ved konceptet?
”Det fangede særligt vores interesse, at det bliver helt håndgribeligt for især vores elever, at det papir de smider ud, bliver til nye materialer, som vi kan bruge igen. Bæredygtighed, forbrug og genanvendelse er temaer, der tales meget om alle steder - men med Papirværk bliver det meget håndgribeligt”.
Rathlouskolen er glade for at have startet på samarbejdet og den langsigtede værdi, som konceptet bidrager med. Indtil videre har sidegevinsterne ved implementering af den cirkulære affaldssortering været fokus og samtale om bæredygtighed, og de oplever en interesse og begejstring hos eleverne samt en fornyet tankegang omkring forbrug:
Hvordan mærker I den cirkulærer tankegang i hverdagen?
”Eleverne snakker om at genanvende papiret og have et fornuftigt forbrug og først, når de er helt færdige med papiret, så smide det ud i Papirværks affaldsspandene. Vi er så nye i det, at vi endnu ikke har fået materialer retur, så det cirkulære er ikke helt så tydeligt endnu for eleverne, som det bliver på sigt”.
Som Papirværk Partner er det muligt at købe, produkter tilbage, som f.eks. kunstryk, diplomer eller visitkort m.m., som blandt andet er lavet af eget affald. Dette til en partnerrabat og med partnerskabet følger der også en medarbejderrabat med, som kan bruges på hele Papirværks webshop.

